
Indlæser
Vis lignende arrangementer
Fredag d. 11. november 2022 kl. 09:00 til 15:15
Tirsdag d. 8. november 2022 kl. 12:00
Jagtens hus,
Molsvej 34,
8410 Rønde
Jagtens hus
Molsvej 34
8410 Rønde
Liv og død i børnehøjde
Årets Krible Krable tema er Liv og død og rent biologisk set, handler det om kredsløb og fødekæder. Men i børn og voksnes møde med liv og død i naturen, kommer vi ofte i berøring med følelser og forestillinger, som ikke kan forklares med naturvidenskabelige facts.
På temadagen ”Liv og død i børnehøjde” sætter vi fokus på børns forståelse af livet og døden. Vi kigger også nærmere på vores egne forestillinger og sammen finder vi veje til, hvordan vi bedst kan møde børnene, der hvor de er.
Underviser på dagen er familie- og psykoterapeut Line Bundgård-Poulsen, der har et stort bankende hjerte for børn og unge, og hvordan vi som voksne kommunikerer de besværlige følelser og oplevelser med dem.
Program:
9:00 Morgenbrød og kaffe/the
9:30 Velkommen
Familie- og psykoterapeut Line Bundgård-Poulsen
10:00 Oplæg: Børns forståelse af døden.
10:30 Gruppearbejde
Deltagernes erfaringer med samtalen om liv og død med børn.
11:30 Plenum. Hvad lærte I om og af hinanden?
12:00 Frokost.
12:45 Tanker og forestillinger om døden
Først med dig selv, så med en ven og sidst i plenum.
13:30 Oplæg: Følelser der kan komme i spil.
14:30 Kort kaffe og snack
14:45 Afrunding, spørgsmål og afslutning.
Temadagen er for medlemmer af Naturvejledning Danmark.
Du har mulighed for at invitere en, som ikke er medlem af Naturvejledning Danmark, med til temadagen. Det kunne være en pædagog, lærer, kollega eller samarbejdspartner, som er interesseret i emnet.
Underviser:
Line Bundgård-Poulsen er 55 år, mor til 2 voksne døtre og uddannet håndarbejdslærer og familie- og psykoterapeut. Hun har et stort bankende hjerte for børn og unge, og hvordan vi som voksne kommunikerer de besværlige følelser og oplevelser med dem.
Hun er selvstændig psykoterapeut og arbejder desuden med børne- og familiegrupper for Børnecancerfonden og Foreningen Cancerramte Børn, og underviser på Psykoterapeutisk Institut i København.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto